Til jer, der skal have ledige i arbejde

Den bedste jobsamtale
starter med noget, man har bygget.

Vi tror på, at et kompetenceløft først tæller, når den ledige kan vise en arbejdsgiver noget konkret. Derfor bygger deltagerne to AI-løsninger på seks uger og lærer at forklare, hvad de er værd for en virksomhed.

Se de seks uger trin for trin
DET STARTER MEDEn god problemstilling.
6uger fra
idé til virkelighed
UNDERVEJSForstå. Byg. Afprøv.
DET TAGER DE MEDTo projekter.
Noget at vise frem.
Læring, der bliver til handling
6 ugerFra første idé til noget at vise frem
30 dageMed plads til at fejle og prøve igen
240 timerLæring og eget projektarbejde
2projekter
at vise frem

Derfor findes forløbet

Vi tror på kompetencer,
en leder kan se.

Virksomhederne køber AI-værktøjer hurtigere, end de finder folk, der kan bygge med dem. De mangler medarbejdere, der kan bygge en løsning og få kollegerne til at bruge den. Vi vil give ledige den plads. Derfor lærer deltagerne at forstå et forretningsproblem, før de rører et værktøj, og at aflevere noget, andre kan tage i brug.

01 / BESKÆFTIGELSE

Jobcentre & a-kasser

I skal have ledige i arbejde. Det vil vi også. Deltagerne går fra forløbet med to projekter, de kan vise ved en jobsamtale, og et sprog for værdi og risiko, som en leder forstår. Det giver jer noget konkret at følge op på, og deltageren noget at søge på.

Tal med os om jeres målgruppe
02 / ERHVERVSUDVIKLING

Erhvervshuse & virksomheder

Jeres virksomheder får kontakt til folk, der har bygget en AI-løsning fra behov til pilotplan. I kan bidrage med cases og gæsteoplæg, og til gengæld møder virksomhederne kandidater, der har noget at vise frem.

Tal med os om et samarbejde

Forløbet i ét overblik

Seks uger i tre skridt.

Deltagerne forstår problemet, før de bygger, og planlægger, hvordan løsningen kommer i brug, før de afleverer. Det er den rækkefølge, en virksomhed forventer af en ny medarbejder.

  1. 01FORSTÅ

    Vælg den rigtige opgave

    Deltagerne kortlægger processen og undersøger, hvilke data der findes. De vælger den business case, der giver mest for indsatsen, og skriver ned, hvad AI ikke skal røre.

    Et prioriteret behov og en business case
  2. 02BYG

    Byg med ansvar

    Deltagerne bygger AI-agenter og workflows med governance og compliance fra første version. De tester sikkerhed og fejlhåndtering og retter til efter feedback fra underviserne.

    To projekter med test og dokumentation
  3. 03FORANKR

    Få løsningen ud at leve

    Deltagerne planlægger pilot og udrulning og beslutter, hvem der ejer løsningen bagefter. De øver sig i at træne kolleger og svare på de spørgsmål, der kommer, når noget nyt lander i en hverdag.

    En plan for udrulning, adoption og drift
Gennem hele forløbetFagligt indhold & opgaverLiveundervisning & feedbackTre gennemgående testvirksomheder

Det kan deltagerne bagefter

Seks kompetencer, en leder kan bruge fra første dag

Hver kompetence ender i et dokument eller en løsning, deltagerne kan lægge på bordet ved en samtale. Det giver jer noget håndfast at skrive ind i planen.

01

Strategisk use case-udvælgelse

Deltagerne finder de opgaver i en virksomhed, hvor AI sparer mest tid eller flest fejl. De vejer effekt mod besvær og beslutter, hvordan de vil måle resultatet.

En prioriteret liste over AI-muligheder
02

Procesarbejde der holder

Deltagerne finder ud af, hvem der har problemet, og hvordan arbejdet foregår i dag. De beskriver processen trin for trin og sætter en grænse for, hvad AI må overtage.

En dokumenteret proces og tydelige krav
03

Praktiske tools og frameworks

Deltagerne bygger AI-agenter og workflows i n8n og brugerflader i Lovable. De arbejder med systemprompter og API-integrationer og lærer at vurdere, hvornår en virksomhed bør købe frem for at bygge.

Fungerende flows og digitale værktøjer
04

Business cases til beslutning

Deltagerne skriver en idé om til et beslutningsgrundlag med værdi, risiko og scope. De lærer at forklare en leder, hvorfor løsningen er pengene værd, og hvad der skal til for at få et ja.

En business case til dialog med ledelsen
05

Governance, compliance og ansvar

Deltagerne bygger med dataadgang, sikkerhed og lovgivning i tankerne fra start. De sætter guardrails, håndterer fejl og dokumenterer, hvem der har ansvaret, og hvad IT og Legal skal godkende.

Dokumentation af risici, ansvar og kontrol
06

Udrulning, adoption og forankring

Deltagerne får brugerne med fra første dag. De planlægger pilot og træning og aftaler, hvem der samler feedback op, så løsningen er i brug efter den første måned.

En udrulningsplan og en adoption-playbook

Sådan lærer deltagerne

Deltagerne bygger
fra første uge.

De 240 timer består af fagligt indhold, opgaver og liveundervisning med to undervisere, der selv bygger det, de underviser i. Deltagerne prøver tingene af på egen hånd og får feedback, mens de er i gang.

  • Video, læsning og fagligt indhold

    Deltagerne forstår principperne, før de bruger dem.

  • Cases og quizzer

    Deltagerne øver sig i at træffe de valg, en virksomhed står med.

  • Hands-on opgaver

    Deltagerne bygger deres første flows i n8n og brugerflader i Lovable i de første uger.

  • Liveundervisning

    Underviserne svarer på de svære spørgsmål, mens deltagerne sidder med dem.

  • Projektarbejde

    Deltagerne samler det hele i to løsninger på problemer, en virksomhed kan genkende.

Det tager de med

To projekter,
de kan vise en arbejdsgiver.

Deltagerne bygger begge projekter fra behov og krav til første version og test. Ved afleveringen skal de vise løsningen og forklare en leder, hvorfor den er pengene værd. Det er den samme øvelse som en jobsamtale.

PROJEKT 01

Et B2B CRM

Et værktøj til at holde styr på kunder og salg. Deltagerne tager en virksomheds behov og bygger en første version med data og sikkerhed på plads.

Fra proces og krav til en løsning med en business case.
PROJEKT 02

En intern AI-chatbot

En assistent, der finder svar i virksomhedens egen viden. Deltagerne kortlægger videnskilderne, afgrænser, hvad den må svare på, og beslutter, hvornår et menneske skal tage over.

Fra videnskilder til test, dokumentation og pilotplan.

En løsning tæller først, når kollegerne bruger den.

Derfor afleverer deltagerne mere end en demo. De skriver dokumentation og pilotplan og planlægger, hvordan de vil træne kolleger og overlevere løsningen. De beskriver også, hvad version to skal kunne.

Det måler vi os selv på

Deltagerne skal kunne
stå på egne ben.

Claude, n8n og Lovable ser anderledes ud om et år. Derfor lærer deltagerne en arbejdsmåde, der holder, når værktøjerne skifter. De starter med problemet og slutter med en løsning i drift.

  • Forklare værdienDe kan sige, hvilken proces løsningen forbedrer, og hvad det er værd i tid eller kroner.
  • Demonstrere en løsningDe kan vise to projekter og forklare, hvorfor de valgte de data og integrationer, de gjorde.
  • Gøre rede for ansvaretDe kan beskrive risici og grænser og pege på, hvad IT og Legal skal godkende.
  • Planlægge livet efter demoenDe kan lægge en plan for pilot, træning og ejerskab, så kollegerne bruger løsningen.
Underviserne
Underviserne Julian Bent Singh og Rasmus Theilsø Madsen
  • Julian Bent SinghHar arbejdet med praktisk AI siden 2017 og agentsystemer siden 2020. Stifter af AI Growth Minds, faglig redaktør på AgentBogen og har hjulpet 3.000+ professionelle i gang.
  • Rasmus Theilsø MadsenCand.merc.aud. Har drevet AI-transformationen i en dansk virksomhed og startet et AI-udviklerteam. Underviser siden 2007 og har undervist 500+ voksne i praktisk AI.

Begge bygger selv det, de underviser i.

Efter forløbet

De job, deltagerne
kan søge bagefter.

Vi gør ledige i stand til at gå ind i en virksomhed og bygge AI- og automatiseringsløsninger i de arbejdsgange, der findes i forvejen.

Virksomheder slår den kompetence op under flere titler. Deltagerne kan søge eller bidrage til stillinger som disse i administration, salg, kundeservice eller drift.

  • AI- og automationsspecialist

    Finder de opgaver, kollegerne gentager hver uge, og bygger automatiseringer og AI-agenter, der fjerner dem.

  • AI Solutions Specialist

    Bygger en AI-løsning ud fra et konkret behov og kobler den på virksomhedens data og systemer.

  • AI-projektkoordinator

    Holder styr på scope, test og udrulning, når en AI-løsning skal fra idé til drift.

  • AI Business Value Architect

    Finder de steder, hvor AI tjener sig hjem, og skriver den business case, ledelsen beslutter ud fra.

  • AI-implementeringsmedarbejder

    Får løsningen i brug hos dem, der skal leve med den, gennem pilot og træning.

Tættere på virksomhederne

Fra undervisning til en
samtale med en virksomhed.

Vi henter cases, gæsteoplæg og projektopgaver fra virksomheder, så deltagerne arbejder med problemer, nogen har i virkeligheden. Vi taler også med flere virksomheder om praktik og job og hjælper gerne med at åbne den dør for deltagerne.

Vi garanterer ikke job eller praktik. Deltagerne får noget at vise frem og et sprog for, hvad de kan bidrage med. Aftaler om praktik laver deltager, virksomhed og jobcenter sammen.

Tal med os om virksomhedssamarbejde

Den rigtige deltager

Nysgerrige folk,
der gerne vil bygge selv.

Deltagerne behøver ikke kunne kode. De skal have lyst til at forstå et problem og prøve nye værktøjer af, indtil noget virker.

Forløbet passer til folk med baggrund i administration, salg, kundeservice, drift eller forretningsudvikling. Fælles for dem er lysten til at få AI til at gøre noget i praksis.

Hvem passer forløbet til?

Ledige, der vil arbejde med AI i administration, salg, kundeservice, drift eller forretningsudvikling. De behøver ikke kunne kode. De skal have lyst til at arbejde struktureret og bygge noget selv.

Hvad dækker de 240 timer?

Forløbet varer seks uger, 30 dage og 240 timer i alt. Timerne dækker video, læsning, cases, opgaver, projektarbejde og liveundervisning. Tallet er deltagerens samlede arbejdsindsats. Liveundervisningen udgør en del af det.

Hvad koster forløbet, og hvornår starter det?

Pris og holdstart afhænger af deltagerantal og undervisningsform, så det afklarer vi i en samtale. Vi tager udgangspunkt i jeres målgruppe og de rammer, I arbejder under.

Hvordan kan virksomheder deltage?

Virksomheder kan bidrage med cases, gæsteoplæg og projektopgaver. Praktik eller andre virksomhedsforløb kan også komme på tale. Vi aftaler det konkret med de virksomheder, der vil være med.

Er der garanti for job eller praktik?

Nej. Deltagerne får kompetencer, de kan bruge, og to projekter, de kan vise en virksomhed. Praktik og job arbejder vi for, men vi lover det ikke.

Første skridt er en samtale

Fortæl os om jeres målgruppe,
så ser vi på, om forløbet passer.

I en samtale taler vi om deltagernes forudsætninger og jeres rammer. Passer det, ser vi på pris og holdstart. Passer det ikke, siger vi det.